Ammevejledning

Kære nybagte familie – tillykke med jeres lille nye familiemedlem.

Oplever du at amning er en udfordring, føler du dig usikker eller er du tæt på at opgive din drøm om at amme dit barn? – Så kan jeg hjælpe dig.

Som sundhedsplejerske og ammekonsulent har jeg stor erfaring med at hjælpe med de udfordringer, der kan opstå undervejs i et ammeforløb.

Jeg lytter til dine oplevelser og dine ønsker. De oplysninger du giver, er af stor betydning for at du får netop den hjælp, du har brug for. Ved hjemmebesøg eller besøg i klinikken afsætter jeg god tid, så du ikke overlades til dig selv før du føler dig hjulpet og er tryg ved situationen.

Med god ammevejledning kan du få de redskaber, du har brug for, for at amning kan lykkes og bliver en god oplevelse for både dig og dit barn.

Da den tidlige ammeetablering, er af stor betydning for det videre ammeforløb og troen på at amning lykkes, tilbyder jeg også akut ammehjælp i barnets først 4 leveuger, hvis du har behov for dette.

 Jeg tilbyder ammevejledning i dit eget hjem eller i min klinik i Hjerting ved Esbjerg.

Se eventuelt mere om min faglige baggrund under min profil.