Zoneterapi

Zoneterapi er for alle og anvendes i dag både af mennesker med helbredsmæssig udfordring, men også af mennesker der blot ønsker at nyde godt af den afslappende og balancerende virkning behandlingen har på krop og sind.

Du kan med fordel få zoneterapi, hvis du udfordres af:

  • Søvnproblemer
  • Fordøjelsesproblemer (herunder forstoppelse)
  • Uro (f.eks. babygråd eller motorisk uro)
  • Hyppige infektioner (f.eks. øvre luftveje, øre og mave/tarm)
  • Allergi
  • Eksem
  • Astma/bronkitis
  • Sensitivitet
  • Tics
  • Ufrivillig vandladning
  • Svedtendens
  • Hovedpine
  • Humørsvingninger
  • Bekymring/angst
  • Tristhed/depression
  • Smerter
  • Barnløshed
  • Graviditetsgener
  • Overbåren graviditet

 

Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en behandlingsform, der ved hjælp af blide afstemte tryk under fødderne påvirker de forskellige organer, kropsdele og energibaner på en måde så kroppens naturlige balance genoprettes. Terapiformen har været anvendt siden oldtiden.

Som en del af behandlingen anvendes akupressur. Akupressur er små tryk der gives på effektfulde punkter på kroppens energibaner og anvendes for at understøtte behandlingen.

I den Traditionelle Kinesisk zoneterapi (TKZ) er tilgangen holistisk. Det vil sige, der tages udgangspunkt i det hele menneske (fysisk, psykisk og socialt). Det er derfor vigtigt for mig at kende til din historie før du behandles, så behandlingen tilgodeser alle eventuelle ubalancer og ikke kun de symptomer, der genere dig mest lige nu. Når du kommer til din første behandling, afsætter jeg god tid til en samtale om din situation. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Behandlingen kan hjælpe dig godt på vej til at få det bedre, men mange faktorer spiller ind på dit helbred. Det er derfor vigtigt, at du er åben for den vejledning, der gives i forbindelse med behandlingen.

Zoneterapi skal være behageligt, så trykkene afstemmes herefter. Langt de fleste vil opleve velvære under behandlingen og kommer i en tilstand, hvor de slapper dejligt af.

 

Klinikken:

Min klinik er indrettet i mit hjem i Hjerting. Der er gode parkerings muligheder på vejen og ved mit hus. Jeg har desværre ikke et venteværelse, så tilpas gerne tiden herefter.